Jeg er din lokale bedemand hos Nordahlia Begravelse i Aabenraa.
Jeg hedder Annette og er uddannet social- og sundhedsassistent. I over 25 år har jeg arbejdet på sygehuse, plejehjem, hjemmeplejen og i psykiatrien. Jeg har altid haft en tæt kontakt til familier og pårørende, som er i sorg, når de mister en af deres kære. Denne erfaring har jeg ofte brugt i mit embede som bedemand.
For mig som bedemand er ord som god tid, empati, nærvær, omsorg og respekt ikke bare ord, men værdier som jeg vægter højt.
Jeg vil møde jer med respekt for jeres historie og baggrund. Ud fra jeres og afdødes ønsker, så planlægger jeg en afsked og ceremoni, som I gerne vil have det. Jeres og afdødes ønsker er altid i centrum.
Jeg har igennem flere år haft et godt samarbejde med kirkekontorerne, krematoriet, personalet i Aabenraa Kirkegårds kapel, Kirkerne samt med præsterne. Dette gør at jeg kan rådgive jer om bisættelse eller begravelse ud fra jeres ønsker.
Jeg tilbyder at være til rådighed alle ugens dage, samt en personlig samtale og rådgivning i jeres hjem på et tidspunkt som passer jer.
Hjælp til det administrative som anmeldelse af dødsfald, ansøgning om begravelseshjælp, kontakt til kirkekontoret og kirkegården samt kontakt til præsten.
I er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, eller hvis I har spørgsmål.
Lad os sammen skabe en smuk og mindeværdig afsked.


